Min nok største musikalske oplevelse!

I februar i år var manden og jeg i Boxen i Herning for at se Queen og Adam Lambert.

Jeg har altid sagt, at en af de ting jeg gerne ville opleve, men som jeg aldrig kom til, var Queen. For Freddie Mercury er jo død, og så var Queen det jo nok også!
Men sidste efterår så jeg lige pludselig en reklame om, at de altså kom og spillede i Herning et halvt år senere! Jeg MÅTTE bare have en billet til den koncert! Jeg var lige begyndt på en ny arbejdsplads, så den dag billetterne kom til salg, var det ikke en mulighed for mig at smutte for at få fat i billetter. Derfor skrev jeg en sms til manden, om han ikke ville prøve – han var nemlig i skole på det tidspunkt.

Egentlig havde jeg kastet en hvid pil efter koncerten, for manden fortalte mig, at hjemmesiden blev ved med at gå ned, når han prøvede, og at han derfor ikke havde fået fat i nogle billetter. ØV! 🙁

Senere den dag skulle han rejse til Kina, så jeg så ham ikke før 14 dage senere. Da jeg kom hjem fra arbejde den dag, havde han stillet en smuk buket blomster til mig på bordet og skrevet et brev til mig. Og sammen med brevet lå der så to billetter til koncerten! 😀 Er du gal hvor blev jeg glad!!! 😀

Det var simpelthen den største koncertoplevelse jeg nogensinde har haft, og jeg nok nogensinde vil få! Det var fedt, sjovt, underholdende og rørende!

Adam Lambert var virkelig også god! Han skulle selvfølgelig ikke erstatte Freddie på nogen måder, han skulle bare synge Queens sange sammen med Queen, og det var bare super fedt! Han er virkelig dygtig og har en fantastisk stemme! 😀

IMG_7020 IMG_7088 Skærmbillede 2015-10-19 kl1 thumb_IMG_7094_10241

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

Rabatkode – sidste chance!!

Blot en lille reminder på rabatkoden på

10 % til Bodystore,

som skal bruges senest den 31. oktober 2015!

Så skynd jer ind forbi og få glæde af rabatten, inden det er for sent! 😀

“Bodystore.dk er en af Danmarks ledende internetbutikker indenfor træning og helse. Her finder idrætsmænd og idrætskvinder højkvalitets kosttilskud, træningsmode, funktionelt træningstøj og træningsudstyr.”
(Kilde)

Skærmbillede 2015-10-13 kl. 10.46.13

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

Mødet med min sagsbehandler..

I mandags var jeg til møde med min sagsbehandler, som jeg skrev om lige her.

Jeg havde taget manden med, hvilket jeg var super glad for. Han kommer også med fremover. Det er som om de behandler mig helt anderledes, når han er med. Han syntes, hun talte mig meget efter munden…

Nå, men, mødet skulle afholdes for at finde ud af, hvor vi er henne af i min sag og hvad vi mangler, før vi kan komme til et nyt rehabiliteringsmøde, hvor det endeligt besluttes, hvad der skal ske; fleksjob er forhåbningen!!

Jeg er i gang med møder med en diætist, som jeg afslutter 1. december  i år. Derudover er jeg til samtaler med en coach, hvor jeg har fået ordineret 10 timers samtale, og hver gang tager ca. 1-1,5 time. Indtil videre har jeg været der én gang, så det kommer også til at gå hurtigt. Sidst men ikke mindst skal jeg på et selvhjælps-kursus, der hedder “Lær at tackle kroniske smerter”, som jeg påbegynder på mandag, den 2. november. Det glæder jeg mig meget til – jeg har hørt meget godt om resultatet, så mine forhåbninger er høje 🙂 Det kommer til at vare seks mandage, så det er jeg færdig med den 7. december. Så jeg håber jo lidt, vi kan komme på det her rehabiliteringsmøde inden jul – for, som manden rigtig nok påpegede, så kommer det meget snart bag på kommunen, at det er jul og at juleferien skal afholdes. Ellers var tanken, at mødet bliver i starten af det nye år!

Det var en STOR lettelse at få en foreløbig tidsramme og plan, selvom det slet ikke er fastlagt endnu. Jeg kunne mærke, at jeg var mere rolig, da vi gik derfra. Og så var jeg enormt glad for at vi begge havde hørt det; både for at jeg ikke skulle genfortælle det hele, men også fordi vi så kunne snakke om det hele.

Manden fik også slået hårdt i bordet og bedt dem om at tage sig lidt sammen efterhånden. Vi synes, sagsbehandlingen tager uendeligt lang tid, og de bliver ved med at køre mig rundt i det samme cirkus. Det gider vi bare ikke mere, nu skal der altså snart en afklaring til, så vi kan komme videre i vores liv! Han påpegede også meget kraftigt, at vi ikke godtog endnu en praktik, da resultatet af endnu én vil blive nøjagtigt som den på apoteket! Det ér nu engang bare min situation!
Desuden fik vi sagt til min sagsbehandler, at vi bestemt ikke synes det var i orden, at de til det forrige møde havde sagt, at jeg skulle nedprioritere gåture med frk. Hund, og KUN koncentrere mig og min energi i arbejde!

De sidste par dage har jeg egentlig bare ligget på sofaen med minus energi og ondt over det hele. Feberen kommer og går, som det passer den! Så det er godt, jeg ingen planer har, ud over at tage mig af frk. Hund og hr. Kat 🙂 Dog lufter jeg også lige miss H og lille L midt på dagen, når deres far og mor er på arbejde. Lille L er jo trods alt kun en lille hvalp endnu 🙂

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

Møde med min sagsbehandler i morgen

I morgen skal jeg til møde med min sagsbehandler igen.

Som jeg skrev tidligere på måneden, sluttede min praktik den 5. oktober, da den havde varet i tre måneder, som var aftalt fra begyndelsen.

Jeg ved stadig ikke, hvad der skal ske nu, så jeg er helt enormt spændt på mødet i morgen! Heldigvis har manden lovet at tage med. Jeg er så dårlig til at tage de møder selv efterhånden. Jeg synes, jeg kører rundt i det samme gang på gang, og får en følelse af, at de synes, jeg har enormt ondt af mig selv! Derfor synes jeg også godt de kan virke meget hårde i filten og meget kontante og barske i deres måde at tale til mig på efterhånden. I starten var det faktisk rart at snakke med min sagsbehandler, for hende jeg har denne gang er én på min egen alder og som rent faktisk virker til at sætte sig ind i min situation. Men sidste gang jeg var derinde til møde, hvilket var midt i min praktiktid, hvor jeg var meget syg, var det som om at hun havde fået en helt anden attitude! Det bryder jeg mig ikke særlig meget om.

Jeg håber bare, alt det her uvished og prøven af snart kan få en ende. Det er SÅ utroligt drænende – ikke kun for mig, men mit helbred, mit parforhold, mit familieforhold samt mine venskaber lider allesammen under det!

Sidst jeg var derinde fik jeg endda at vide, at jeg skulle lade være med at gå ture med min hund, da jeg skulle fokusere al min energi på arbejdsmarkedet, og KUN arbejdsmarkedet! Det synes jeg faktisk ikke, de kan tillade sig at sige. Det svarer jo lidt til, at hvis jeg havde børn, så skulle jeg lade være med at tage mig af dem, fordi de tog energien fra mig! Tværtimod synes jeg faktisk, jeg er meget afhængig af mine daglige gåture med frk. Hund samt den friske luft jeg får flere gange dagligt. Det både giver mere energi, men klarer også hovedet og giver mig motion!

I morgen skal jeg nok vende tilbage med, hvad de har i tankerne denne gang… Jeg er som sagt meget spændt!!

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

Hudens regler til mennesket…

Fandt disse regler på Facebook forleden dag i vores hundegruppe, For Alle Os Med Golden Retriever 🙂

12043145_10207625356499339_4524806371917373351_nSå sent som for en time siden praktiserede frk. Hund punkt 6, mens jeg var i telefonen med min stedmor.. 😀 Og kort derefter, mens jeg gik og lavede aftensmad, var det punkt 9, der var i spil!

Jeg synes, de er meget sjovt! 😀


Herunder har jeg oversat punkterne til dansk, hvis der er nogen derude, der ikke forstår engelsk 🙂

  1. Du skal ikke komme hjem og dufte af andre hunde
  2. Du skal lade mig smage enhver lækkerbidsken, du selv spiser
  3. Du skal ikke kalde på mig eller hente mig, hvis det er et bad, det drejer sig om
  4. Luk mig ud igen, selvom jeg lige er kommet ind – der var et område jeg ikke fik snuset til
  5. Jeg kan sove hvorend jeg har lyst – selv hvis det betyder at du falder over mig
  6. Du skal ikke tysse på mig, hvis jeg gør, mens du snakker i telefon – det var bare fordi jeg hørte vinden ruske i bladene udenfor
  7. Du skal ikke flytte mig, når jeg sover på tværs midt i din seng – du har da plads nok derude på kanten
  8. Du skal ikke tro, du kan forlade et rum uden mig
  9. Hvis det lander på gulvet, er det MIT
  10. Du kommer aldrig til at gå på toilettet alene længere

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

Jeg er fan af Rema 1000!

Nu har jeg IGEN købt den fedeste lysestage i Rema 1000!

IMG_95651IMG_95691

 

 

Jeg kan slet ikke vente med at åbne deres ugentlige reklame for at se, hvilke lækkerier de har fra uge til uge! Det er helt vildt så mange fede ting, jeg har fundet dernede – og der er stort set noget hver uge, som jeg ikke kan leve uden!

 

 

 

Ugen før var det denne fede lysestage jeg købte dernede.

Sidste år købte jeg denne glaslysestage, som fungerer som lygte hele året rundt – både med eller uden pynt. Jeg kan især godt lide at pynte op med naturens eget pynt. Sidste efterår fyldte jeg en masse kastanier i den.

Skærmbillede 2015-10-19 kl1

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

Postkort fra Japan!

Som skrevet tidligere deltager jeg indimellem i noget på nettet, der hedder Reddit Gifts – I kan læse mit tidligere indlæg om det her, hvor jeg også forklarer lidt nærmere, hvad det går ud på 🙂

Denne gang har jeg meldt mig til Postcards og Calendars. Jeg skulle henholdsvist sende et postkort til Japan og en kalender til Schweiz.

Det er utrolig sjovt at gå og finde på, hvad man skal sende til dem, man nu skal sende til. Desuden skal der skrives et lille brev eller hilsen til vedkommende, hvilket også gør det personligt og hyggeligt. Jeg går meget op i at finde på gode gaver og at skrive nogle fine hilsner til dem, jeg skal sende til.


Foleden dag modtog jeg min postkort-hilsen fra vedkommende, som havde fået tildelt mig. Det kom helt fra Japan, som sjovt nok også var dér jeg skulle sende mit postkort til! 😀

Pigen, der skrev, er amerikaner, men er bosat i Japan siden juli i år. Hun har skrevet og sendt mig intet mindre end fire postkort! To af kortene var sjove og farvestrålende og de to sidste var med billeder af kulturelle steder i området, hvor hun er bosat i Japan. Hun fortalte om disse steder bagpå postkortene samt beskrev det sted, hun bor og sådan. Det er virkelig sjovt og hyggeligt at modtage sådan en form for post! 😀 Jeg er fan!

Jeg skal have fundet ud af, om hun kunne være interesseret i at blive penneven med mig, så vi kan fortsætte med at skrive hilsner til hinanden i ny og næ 🙂 Det kunne være sjovt! Det er jo trods alt heller ikke hver dag man hverken sender eller modtager post til og fra Japan! Faktisk var dette min første gang, både som afsender og modtager 🙂


Nu går jeg så bare og venter på at modtage min kalender fra vedkommende, som skal sende mig sådan én 🙂
Jeg er også spændt på at høre fra dem, jeg har sendt henholdsvis postkort og kalender til 🙂 Men med Post Danmark ved man aldrig hvor lang tid sådan nogle forsendelser tager….! 😉

IMG_96151

Mine fire postkort fra Japan 🙂

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

Mine onsdag aftener…

I uge 37 var der opstart af en ny sæson i den lokale gymnastikforening.

Ligesom sidste år, har jeg igen meldt mig til at gå til Hit Fit Dance. Som noget nyt er der kommet et hold der hedder Fræk og Fit, som jeg også har meldt mig til 😀

Hit Fit Dance er ikke bare en dansetime. Jeg plejer at forklare folk, der ikke ved hvad det er, at det er en blanding mellem aerobic, dans og gymnastik. Der bliver danset til musik helt tilbage til 50’erne og frem til i dag, og samtidig er dansene inspireret af stilen fra dengang. Det er virkelig sjov og underholdende motion, og man kan ikke lade være med at synge med på alle de kendte sange fra de mange årtier! Desuden har vi en helt fantastisk instruktør, som lever sig ind i dansen med liv og sjæl, og hendes udstråling er også med til at man er glad hele vejen igennem. Musklerne i kinderne er næsten ligeså ømme som musklerne i resten af kroppen, fordi vi griner og smiler så meget 😀 Ud over at det er sjovt at danse, er det faktisk også enormt hårdt! Heldigvis kan man selv styre, hvor hårdt det skal være. For eksempel kan jeg ikke så godt være med til at hoppe og løbe, da jeg har et dårligt knæ, men så regulerer jeg det bare selv – bare vi ikke står stille! Det er instruktørens eneste krav – ud over at vi skal smile og have det sjovt! 😀

Som sagt er Fræk og Fit et nyt tiltag i i gymnastikforeningen. Her skal vi både være feminine og sexede, samtidig med at vi får bedre kondition og en strammere krop. Det kombinerer dans og bodytoning med masser af smil, grin og glimt i øjet 😉 Især styrker vi musklerne omkring bækkenet og hofterne, så man kan lære at bevæge sig på en lækker og sexet måde. Musikken er helt fantastisk – og fræk, selvfølgelig! Som regel er det også noget, vi kender i forvejen, og så giver man den lige lidt ekstra gas og synger med 😉 Vi laver både styrke- og toningsøvelser samt sensuelle øvelser.

Begge hold er i forlængelse af hinanden om onsdagen. Så fra 19-21 er der godt gang i den i hallen 🙂 Jeg kan meget tydeligt mærke mig selv om torsdagen 😉

(Indlægget er IKKE på nogen måder sponsoreret!)

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

HS-kontrol

I onsdags var jeg til kontrol for HS på Hudklinikken på Aarhus Sygehus, Marselisborg.

Jeg havde taget fotobrochuren med, så jeg kunne vise min hudlæge den, og han fortalte, at han havde været på Nytorv i København og se udstillingen! 😀 Han syntes det var rigtig godt og et virkelig godt projekt og arrangement! Det var virkelig dejligt at høre! 🙂

Nå, tilbage til min kontrol 🙂 Han “så mig efter” på hele kroppen, spurgte ind til udbrud, medicin osv. Og så snakkede vi om, at jeg jo har fået konstateret gigt i forbindelse med HS’en. Jeg fortalte ham, at jeg synes gigten er blevet værre. Så han syntes, jeg igen skal vurderes af en gigtspecialist, det skal jeg i slutningen af november. Derefter kan vi så se på, om jeg skal i gang med noget behandling, der muligvis kan hjælpe på både HS og gigt, eller i hvert fald lindre symptomerne lidt.

Den eneste behandling jeg får lige for tiden for HS er Dalacin liniment, som skal smøres på bylderne, hvadenten de er åbne eller stadig hele. Det er ok, men hjælper ikke det helt vilde. Jeg ville dog ikke undvære det! Derudover får jeg penicillin hos egen læge, når der er et kraftigt udbrud, dog først når der er gået hul på det! Ellers kan penicillinen ikke “nå ind” og hjælpe, der hvor der er brug for det, fordi bylderne er indkapslede. Endvidere får jeg også forskellige former for af smertestillende medicin i forskellige styrker.

Det bliver super dejligt at få afklaret, hvordan status ser ud med hensyn til gigt, for jeg synes godt nok det er blevet slemt her på det sidste! Dengang jeg fik det konstateret, var det kun de tre midterste fingre på hver hånd der var ramt, sagde gigtspecialisten. Men nu synes jeg, jeg har ondt i fingre, hænder, håndled, albuer, knæ, ankler og tæer 🙁

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09