Min nok største musikalske oplevelse!

I februar i år var manden og jeg i Boxen i Herning for at se Queen og Adam Lambert.

Jeg har altid sagt, at en af de ting jeg gerne ville opleve, men som jeg aldrig kom til, var Queen. For Freddie Mercury er jo død, og så var Queen det jo nok også!
Men sidste efterår så jeg lige pludselig en reklame om, at de altså kom og spillede i Herning et halvt år senere! Jeg MÅTTE bare have en billet til den koncert! Jeg var lige begyndt på en ny arbejdsplads, så den dag billetterne kom til salg, var det ikke en mulighed for mig at smutte for at få fat i billetter. Derfor skrev jeg en sms til manden, om han ikke ville prøve – han var nemlig i skole på det tidspunkt.

Egentlig havde jeg kastet en hvid pil efter koncerten, for manden fortalte mig, at hjemmesiden blev ved med at gå ned, når han prøvede, og at han derfor ikke havde fået fat i nogle billetter. ØV! 🙁

Senere den dag skulle han rejse til Kina, så jeg så ham ikke før 14 dage senere. Da jeg kom hjem fra arbejde den dag, havde han stillet en smuk buket blomster til mig på bordet og skrevet et brev til mig. Og sammen med brevet lå der så to billetter til koncerten! 😀 Er du gal hvor blev jeg glad!!! 😀

Det var simpelthen den største koncertoplevelse jeg nogensinde har haft, og jeg nok nogensinde vil få! Det var fedt, sjovt, underholdende og rørende!

Adam Lambert var virkelig også god! Han skulle selvfølgelig ikke erstatte Freddie på nogen måder, han skulle bare synge Queens sange sammen med Queen, og det var bare super fedt! Han er virkelig dygtig og har en fantastisk stemme! 😀

IMG_7020 IMG_7088 Skærmbillede 2015-10-19 kl1 thumb_IMG_7094_10241

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *