Her i aften har frk. Hund og jeg været til hundetræning. Det var sidste gang ud af otte, så det var lidt underligt at skulle sige farvel. Men forhåbentlig er det kun et “på gensyn”, da vi har snakket om at mødes og lade hundene lege indimellem, da de er blevet rigtig gode venner 🙂
Det er helt vildt sådan en udvikling der er sket med os på de otte gange. Træningen har bestået i almindelig lydighed, så egentlig bare familiehund der hører liiiiidt bedre efter 😉 Det har været mindst ligeså meget mig der har skullet lære en masse, som frk. Hund. Men sammen er vi blevet et rigtig godt team 🙂
Her om aftenen efter en god times intensiv træning har vi en hund der er MEGET træt, fysisk såvel som mentalt, men glad – det er det hele værd at kunne mærke, at det rykker hos hende!
Vi håber, der kommer et fortsætterhold med lydighedstræning. Hvis det er tilfældet, så er frk. Hund og jeg der helt sikkert 🙂 Det er virkelig skønt at kunne mærke på sin hund, hvor meget mentaltræning betyder ud over alt det fysiske. Hun elsker os for det, og så ved vi alle jo hvor meget ros betyder, samt det at være god til noget – det samme gælder for hunde 🙂
Sad lige her og fik lyst til at skrive 10 ting om mig selv, så I derude kan lære mig lidt bedre at kende.
Hvis der er noget, I godt kunne tænke jer at vide derudover, skal I ikke tøve med at skrive til mig i kommentarfeltet eller på en mail 🙂
Here we go….
1. Jeg har to uddannelser, ud over min højere handelseksamen, HHX. Nemlig farmakonomuddannelsen (sådan én der er på et apotek) og lægesekretæruddannelsen. Jeg har altid godt kunnet lide at skrive, både i hånden og på computer. Men det er som om, trangen til at skrive kun er blevet større, efter jeg har arbejdet som lægesekretær. Lægesekretærfaget har også gjort, at jeg er blevet dygtigere, og derfor er det bare lidt federe at skrive på livet løs 😉
2. Jeg går langtidssygemeldt på grund af min kroniske sygdom, Hidrosadenit (HS). Jeg har i mange år efterhånden, ikke kunnet varetage et job på almindelige vilkår på grund af højt sygefravær. Så det har desværre kostet mig nogle job. Desuden kæmpede jeg hårdt for at færdiggøre mine to uddannelser, da jeg også havde rigtig meget fravær igennem dem. Men jeg klarede mig igennem med forlængelser, og er lykkelig for at have begge uddannelser i dag. Nu håber jeg, vi kan finde en passende løsning, så jeg stadig kan forblive en del af arbejdsmarkedet. Det er sgu for tidligt at gå hjemme, når jeg ikke engang er fyldt 30 år endnu!
3. Jeg har i mange år sunget i et kor. Jeg elsker at synge, men er for genert til at synge alene. Så jeg har haft det ganske fint som en del af et stort kor 😉 Jeg sang stemmen Alt, som er den dybe kvindestemme.
4. For ca. to år siden blev jeg opereret i mit knæ. Da jeg alligevel skulle ligge hjemme på sofaen i et par uger efterfølgende, lærte jeg mig selv at hækle ved hjælp af internettet. Jeg er dybt forundret over, at jeg har haft og har tålmodigheden til at hækle, for jeg vil gerne kunne finde ud af alting med det samme. Men øvelse gjorde mester, og jeg fandt ud af hvor sjovt jeg synes det er. Det synes jeg stadigvæk, og jeg hækler stort set dagligt. Det er SÅ fedt at være dygtig til noget, man har lært sig selv. Og det er rigtig skønt at kunne give hæklede gaver til familien og vennerne, som jeg rent faktisk godt kan være bekendt at give væk 🙂
5. Manden og jeg er forlovet. Det blev vi juleaften 2013 🙂 Men vi har ingen planer om at skulle giftes i den nærmeste fremtid. Dog er vi ikke i tvivl om at vi skal giftes, ENGANG 😉 Det er bare en rar måde at “høre sammen på”, som er lidt mere end “bare” at være kærester ♥
6. Jeg ELSKER sushi! Og jeg har endelig fundet mit yndlingssted. Så sammenlignet hermed, er der ikke ret meget andet der dur 😉 Ej, jeg spiser det lystigt, hvorend det er fra. Men derfor foretrækker jeg nu stadig favorit sushi-biksen i Viborg 😉
7. Manden og jeg har årsdag den 1. januar. Vi har, uden at tænke over det, gjort det til en tradition, at vi bestiller en take-away boks hos Bones og nyder aftenen stille og roligt derhjemme med en god film og stearinlys 🙂 Selvom man skulle tro, vi mødte hinanden til en nytårsfest, er dette ikke tilfældet. Vi arbejdede i december 2011 sammen i bar i Herning, hvor vi hurtigt fik et godt øje til hinanden. Så over juleferien begyndte vi at skrive sammen, dag og nat, og hurtigt fik vi lært hinanden at kende og vidste, at vi var interesseret i hinanden. Han holdt nytår i København og jeg i Horsens. Men den 1. januar blev jeg hentet i Horsens af ham, og så har vi faktisk været sammen lige siden 🙂 ♥
8. Vi har en golden retriever-pige, som næsten lige er blevet et år. Her den 1. april er det et år siden, hun flyttede ind hos os. Vi havde på det tidspunkt to hunkatte, men de endte desværre begge med at blive påkørt, så de måtte aflives, med tre måneders mellemrum sidste sommer 🙁 Siden da snakkede vi meget om, at vi godt kunne tænke os kat igen, men alligvel ikke, for vi havde jo hunden… Men så for en måneds tid siden flyttede hankatten på halvandet ind hos os 🙂 Han boede hos en af mandens kollegaer. Men da de skal til at være forældre, kunne de ikke beholde katten. Så vi fik ham på prøve for at se, om han og hunden kunne sammen. Og der gik ikke mere end én time, så var de uadskillelige – og er det stadigvæk 🙂 Det er SÅ herligt! Og han er faldet så godt til her. Man skulle tro, han altid har boet her!
9. Jeg er sikker på, jeg skulle være født englænder. Jeg ELSKER Storbrittannien! Og ser stort set ikke andet end BBC 😉 Jeg elsker britiske stand-up komikere, gameshows osv. Oftest kan jeg også kun forklare mig på engelsk – de har bare SÅ mange meget bedre udtryk, end vi har på dansk!
10. Jeg elsker at være kreativ. Jeg doodler (tegner sjove mønstre), skriver kalligrafi, laver kort, farvelægger mandalas og meget andet – hvad der nu lige fanger min interesse 😉 Som regel gaber jeg også over for meget, og så ender det med, klappen går ned.. Men så er det bare op på hesten igen 🙂 Det er ikke nemt, når man gerne vil være god til det hele… hehe..
Det var 10 tilfældige ting om mig 🙂
Som sagt, er I velkommen til at stille spørgsmål eller kommentere 🙂
Håber alting virker, som det har gjort hidtil.
Ellers må I endelig sige til, så jeg kan få rettet tingene!
I morgen skal jeg besøge svigerfamilien til fødselsdag og søndag skal jeg til brunch hos en kammerat, som lige er flyttet 🙂 Så det bliver en travl, men virkelig dejlig weekend!
Så er det vist ved at være på tide at få opdateret bloggen!! Ej hvor har den stået stille i mange dage nu…. Jeg har både haft gang i mange ting, men også været ramt af den berygtede forårsforkølelse!
I dag går det en smule bedre, men er stadig ret forkølet, men dog har vi kunnet nyde det gode vejr udenfor. Vi har fået vasket vinduer og leget med frk. Hund i haven. I går fik vi gjort terrassen klar og fejet. Jeg fik vasket havemøbler af. Så nu vil vi gerne have rigtigt forår – ikke det dumme frostvejr der angiveligt er på vej! Manden har haft fire fridage, så det har været helt som at have ferie, da det er så sjældent at han har SÅ mange sammenhængende fridage. Det har virkelig været lækkert.
Kan mærke energien og det gode humør følger med solen, så send mere sol, tak!
Er I ved at være klar til forårets og sommerens komme? 🙂
Nu har jeg efterhånden skrevet ret meget om, at jeg lider af en kronisk sygdom. Så nu er tiden kommet til at jeg vil fortælle om den herinde.
Husk på, at dette er MIN beretning om sygdommen – der kan sidde andre derude, der har andre oplevelser!
Det er en ret tabu-belagt sygdom for mig at fortælle om. Alligevel håber jeg du vil læse med, og at det kan hjælpe nogen derude, men ligeså meget mig selv, at jeg vil skrive åbent og ærligt om det her på bloggen. Så here we go…
Hidrosadenitis Supurativa – jeg så ret forvirret ud, da jeg hørte disse to ord for første gang. (Hidrosadenit på dansk – forkortet HS).
Det var en hudlæge, der fortalte mig dette. Jeg var blevet henvist af min egen læge, da jeg igennem lang tid havde døjet med voldsomt uren hud (acne) og nu også var begyndt at danne bylder. Bylder så smertefulde at jeg indimellem måtte opereres for dem. Det er specielt i lysken og under armene jeg lider af dem.
Det var i begyndelsen af 2008, hvor jeg var blevet opereret for første gang for en byld. Jeg selv troede, det var en éngangs-forestilling, men jeg blev desværre klogere. Hudlægen kunne fortælle mig, at det er en hudlidelse, som er kronisk, og den eneste behandling er desværre symptomatisk. Det vil sige, at man behandler symptomerne når de er der (i form af smertelindring, operation, og evt. penicillin).
Herefter blev jeg henvit videre til Hudklinikken på Aarhus Sygehus (Marselisborg), da de kendte en hel del mere til HS, end min hudlæge gjorde. Marselisborg kunne desværre ikke gøre ret meget for mig på daværende tidspunkt, men de kunne dog anbefale mig en biologisk behandling. Denne endte jeg dog med at takke nej til, da jeg ikke ville udsætte min krop for noget, som var ret nyt og stadig kun et eksperiment, da jeg ikke har født børn endnu. Jeg var simpelthen for usikker på, hvad det ville kunne gøre ved min krop på sigt.
Så jeg kom retur til hudlægen, hvor jeg begyndte på en heftig tabletbehandling. Jeg havde fået denne tablet-kur én gang tidligere, så jeg kendte godt til den. Den hedder Isotretinoin (også kaldet enten Roaccutan eller Accutin), og jeg skulle have taget blodprøver inden opstarten for at være sikker på, at mine levertal var i orden, mine blodsukkerværdier var normale, at jeg ikke var gravid, samt en masse andre ting. Desuden skulle der tages nye blodprøver hver 6. uge, inden jeg kunne få udskrevet en ny recept.
Over tiden har jeg været i behandling med Isotretinoin ca. 5-6 gange, men måtte i 2012 kaste håndklædet i ringen, da jeg endte med at få en depression, som medicinen kun forstærkede. Derfor må jeg ikke behandles med dette mere nogensinde. Dog hjalp det mig aldrig med bylderne. Det gjorde min hud virkelig pæn, men det var “kun” den almindelige urene hud (acne) der blev behandlet.
I december 2014 begyndte jeg igen på Hudklinikken i Aarhus (Marselisborg). Jeg er p.t. i behandling med Tetracyklin, men heller ikke dette har nogen effekt på bylderne. Jeg håber, de vil kunne hjælpe mig med at få et nogenlunde normalt liv op at køre. Medicinsk såvel som i form af at støtte mig, da jeg ikke kan varetage et job på normale vilkår. Jeg har simpelthen for meget sygefravær på grund af min sygdom.
Jeg skrev tidligere, at jeg ofte bliver opereret for bylder. De opstår som regel over 2-3 dage, hvorefter de er så akutte (størrelses- og smertemæssigt samt deres placering på kroppen), at jeg bliver indlagt til operation i fuld narkose. Efter en operation skal såret hele indefra. Derforhar jeg hjemmesygeplejersker på besøg dagligt/hver anden dag, indtil såret er helet helt op. Det kan sagtens tage et par måneder. Indtil videre er det ca. en gang hvert halve år jeg er igennem dette.
Jeg kan også være syg, uden at skulle opereres. Så har jeg feber on/off, er ekstremt træt og udmattet (uden at have lavet noget som helst), har ømme muskler og led og stærke smerter i bylderne, samt huden omkring. Det er som oftest på denne måde, jeg er syg. Det er ca. 1-2 dage ugentligt, men det svinger lidt.
På mine gode dage lider jeg af træthed og er virkelig udmattet samt ømme muskler og led. Det vil sige, at jeg altid er træt og udmattet samt har ondt.
Indtil videre er det en stadig forholdsvist ukendt sygdom, selvom vi faktisk er ret mange der lider af den. Men endelig er der lige blevet oprettet en patientforening, som er virkelig god. Mine varmeste anbefalinger til Hidrosadenitisforeningen, hvis der skulle sidde nogen derude og ikke kende til den. Den er også meget lærerig hvis du gerne bare vil vide noget mere om sygdommen.
For ikke så længe siden blev jeg bekendt med en gruppe på facebook. Den er jeg virkelig glad for at være medlem af – vi har ligesom hinandens rygge og ved hvordan det hele føles. Det er en lukket gruppe, så ingen andre end medlemmer af gruppen kan se hvad der bliver skrevet i den! Den hedder Alle os der lider af HS.
Håber du stadig er med mig 🙂 Jeg ved godt, det blev et ret langt indlæg, men omend meget vigtigt for mig!
Hvis der er noget du gerne vil vide, eller undrer dig over, er du hjerteligt velkommen til at kommentere herunder, men du kan også sende mig en mail på annloular@gmail.com
Lørdag aften var jeg til tøseaften med fire smukke og skønne tøser ♥
Det var vores lille by, der havde arrangeret en aften “kun for piger”. Fremmødet var virkelig stort – og dette var det andet og sidste arrangement af sin art. Jeg elsker, at der bliver bakket stort op om sociale arrangementer i små samfund, så man ikke skal til de større byer for at få de gode oplevelser.
Inden vi skulle mødes, var tre af os hjemme hos mig, hvor vi sad i en lille times tid og drak et par glas Verdi. Virkelig god start på en kanon aften!
Verdi
Kl. 18.30 skulle vi spise på det lokale hotel, hvor der i aftenens anledning blev serveret en virkelig lækker tapas-tallerken. Her sad vi så i en god times tid, hvorefter vi begav os mod biografen her i byen. Der er ikke særlig langt imellem de to lokationer, så vi valgte at gå.
Haps!
Det var rart med en smule frisk luft, inden vi skulle se 50 Shades of Grey, og blive varme i kinderne… I biografen var der stillet an med lækre velkomstdrinks og rigtig god stemning. Hunkemöller var på besøg i aftenens anledning, og så var der lodtrækning om nogle lækre præmier på biografbilletten.
Jeg var sgu så heldig at vinde et gavekort til Hunkemöller – så frk. Larsen skal have nyt undertøj! YESSS!
Ja tak!
Det var virkelig sjovt at være en hel biografsal fyldt med kvinder i forskellige aldre (18-60 vil jeg tro). Der blev virkelig fniset igennem – vil næsten tro, dem der fnisede højest, var de ældste i salen. Det var en virkelig god oplevelse og en fed stemning på én gang.
Er du gal, hvor jeg synes, filmen var god! Det var sjovt endeligt at få sat ansigter og personligheder på karaktererne, når man har læst bøgerne. Jeg blev bestemt ikke skuffet – heller ikke selvom jeg havde forestillet mig personerne en smule anderledes. De gjorde det sgu godt!
Kan kun anbefale filmen 50 Shades of Grey, hvis der skulle ske at gemme sig en enkelt derude, der ikke har set den endnu.
I torsdags havde manden og jeg hyggeaften med hjemmelavede burgere mit alles og film på Netflix. Det var enormt hyggeligt og virkelig tiltrængt i vores hverdag. Min kæreste er kok og arbejder rigtig mange timer om ugen. Egentlig har vores forhold altid været vant til det, så faktisk tror jeg slet ikke vi ville kunne finde ud af at være for meget sammen… Det lyder helt åndssvagt!! Derved nyder vi så bare at være sammen og hygger igennem, når vi har kærestetid ♥
Fredag aften var jeg til tøseaften – der kommer et seperat indlæg om denne aften senere.
Lørdag eftermiddag og aften stod på venindehygge. Har en rigtig god veninde, som jeg lufter hund med. Nu er vi begyndt at følge med i Årgang 0 på Tv2-Play. Det er helt vildt sjovt og hyggeligt. Det sker også, at vi hækler, mens vi ser programmet, men for det meste griner og pjatter vi bare – og vold-æder frisk kokosnød! I går endte vi også med at spise aftensmad sammen, så der blev lige skruet lidt ekstra op for hyggen!
Så nu sidder jeg her, søndag, og slapper af oven på nogle virkelig skønne dage, som giver rigtig meget plus til det gode humør!
Om lidt kalder vasketøjet, og der er vist også noget sengetøj, der skal skiftes…
Som kronisk syg kan det være skide svært at acceptere, at det bare er sådan ens liv skal være og er. Det har jeg i hvert fald haft enormt svært ved, og har det stadig.
Jeg fik konstateret min sygdom i 2008 og har siden da forsøgt at leve et forholdsvist normalt liv. Men det er sgu svært, når man har gode og dårlige dage. De gode dage har jeg ingen problemer med at gå på arbejde, være en god kæreste, veninde, søster og datter. Men på de dårlige dage har jeg knapt nok overskud til at være mig selv – det eneste jeg kan er at ligge på sofaen og se dårligt TV og/eller sove. Så kontrasterne er meget store, og det kan være virkelig svært for andre at forstå. Jeg er kommet så langt nu, at jeg har konstateret at jeg ikke kan varetage et job på lige vilkår med andre mennesker. Derfor er jeg i gang med at finde ud af hvad kommunen så kan gøre for mig. Jeg kan og vil heller ikke bare gå herhjemme – så bliver jeg sgu sindssyg! De sidste 3-4 år har jeg ikke kunnet holde på et ”normalt” arbejde. Normalt forstået på den måde, at det er et 37-timers arbejde på helt almindelige vilkår. Jeg er simpelthen blevet fyret, enten inden prøvetiden er udløbet eller også så snart den er slut, på grund af sygefravær. Det er skide hårdt at skulle blive ved med at holde hovedet højt.
Jeg har tit lyst til at råbe kæmpe-meget FUCK af det hele!
Mit håb er at jeg vil kunne få tømt hovedet lidt her på bloggen. Men også at der måske sidder andre derude, der har det ligesom mig, som vil kunne drage nytte af mit univers, hvor der forhåbentlig kan blive skabt et fællesskab, hvor vi kan sige FUCK til alle de ting, vi hver især slås med!
Så er der nogle derude, der har lyst til at råbe kæmpe-meget FUCK?
