Kan min blog gøre verden til et bedre sted? Om at være kronisk syg

Som kronisk syg kan det være skide svært at acceptere, at det bare er sådan ens liv skal være og er. Det har jeg i hvert fald haft enormt svært ved, og har det stadig.

Jeg fik konstateret min sygdom i 2008 og har siden da forsøgt at leve et forholdsvist normalt liv. Men det er sgu svært, når man har gode og dårlige dage. De gode dage har jeg ingen problemer med at gå på arbejde, være en god kæreste, veninde, søster og datter. Men på de dårlige dage har jeg knapt nok overskud til at være mig selv – det eneste jeg kan er at ligge på sofaen og se dårligt TV og/eller sove. Så kontrasterne er meget store, og det kan være virkelig svært for andre at forstå. Jeg er kommet så langt nu, at jeg har konstateret at jeg ikke kan varetage et job på lige vilkår med andre mennesker. Derfor er jeg i gang med at finde ud af hvad kommunen så kan gøre for mig. Jeg kan og vil heller ikke bare gå herhjemme – så bliver jeg sgu sindssyg! De sidste 3-4 år har jeg ikke kunnet holde på et ”normalt” arbejde. Normalt forstået på den måde, at det er et  37-timers arbejde på helt almindelige vilkår. Jeg er simpelthen blevet fyret, enten inden prøvetiden er udløbet eller også så snart den er slut, på grund af sygefravær. Det er skide hårdt at skulle blive ved med at holde hovedet højt.

Jeg har tit lyst til at råbe kæmpe-meget FUCK af det hele!

Mit håb er at jeg vil kunne få tømt hovedet lidt her på bloggen. Men også at der måske sidder andre derude, der har det ligesom mig, som vil kunne drage nytte af mit univers, hvor der forhåbentlig kan blive skabt et fællesskab, hvor vi kan sige FUCK til alle de ting, vi hver især slås med!

Så er der nogle derude, der har lyst til at råbe kæmpe-meget FUCK?