Hundetræning

Vi har indtil nu gået på Slyngelholdet, for hunde på 12 måneder og op. Det går ud på almindelig lydighed – simpelthen “sit”, “dæk”, gå pænt og så videre. Her har vi været i “skole” i ca. 2 måneder.

Hundetræning – Slyngelholdet

Hundetræning – Slyngelholdet

Og frk. Hund har elsket det! Det er så tydeligt at mærke, at hunden har en helt anden tillid og kærlighed til sin ejer, når man gør noget godt for sin hund. De har jo brug for at blive mentalt stimuleret ligeså vel som fysisk. Og de er trætte bagefter! 😉

Vi håber, der snart bliver fundet en ny hundetræner, så vi kan starte et fortsætter-hold op. Vi er blevet helt glade for at gå i hundeskole, frk. Hund og jeg 😉

Som afslutning på slyngelholdet, var vi ude og se Hundeskolen på Flyvestation Karup (vores træner er hundefører derude). Det var virkelig spændende og en stor oplevelse.

Her er lidt billeder fra vores aften derude 🙂

Vores følgesvend aftenen igennem 🙂

Træningsredskab til sprængstof-hunde

Endnu et træningsredskab til sprængstof-hunde

Et meget rørende monument – hunde dræbt i tjeneste ♥

Katten skulle lige se, hvad det var for noget 🙂

Hunde-trænings bassin – her er katten også med 😉

(Indlægget er IKKE på nogen måder sponsoreret!)

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

Forårsbilleder

Hr. Kat bygger hule

Frk. Hund glad i skoven

En rolig stund mellem de to bedste venner og søskende ♥

I skoven i godt vejr

Frk. Hund elsker bolde!

Frk. Hund og hendes bedste ven – Hundeselfie 😉

En glad guldbamse ♥

Svigerfars ene hundepige og frk. Hund leger med en IKEA-rotte ♥

Svigerfars hundepiger og frk. Hund ♥

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

Hurra for Dronningen!

I dag er det jo vores allesammens Dronning Margrethes 75 års fødselsdag. Derfor sidder jeg klistret foran fjernsynet. Jeg elsker nemlig at følge med i royal begivenheder. Jeg er vist royalist! 😉

Det fede er, at jeg ikke behøver skjule min royale begejstring herhjemme, for manden er ligeså vild med det hele! Han aftjente sin værnepligt på Kongeskibet Dannebrog og har i flere omgange været i royalt selskab, da han efterfølgende arbejdede i Flyvevåbnet.

Er på en måde også ret stolt af, at vi i Danmark er et af Verdens ældste monarkier. Det er så charmerende, alt omkring Kongehuset. Det er om at værne om det, når nu vi har det! 🙂

Hjerteligt tillykke med de 75 år, Dronning Margrethe II!

Frk. Hund fejrer Dronningen

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

Gigt…

ÆV! Jeg har fået konstateret gigt i forbindelse med min hudsygdom, Hidrosadenit!

I fredags var jeg på Speciallægeklinik i Aarhus, med speciale i gigtsygdomme. Her blev jeg godt og grundigt tjekket igennem. Status var desværre, at jeg har gigt i de tre midterste fingre på hver hånd.

Så nu skal jeg have taget nogle opfølgende blodprøver for at se, om jeg har gigt-anlæg i blodet. Det er også fordi, der er forskellige gigt-sygdomme i min familie.

Speciallægen var dog ret overbevist om, at min gigt er kommet, fordi jeg lider af Hidrosadenit. Så man vælger, i første omgang, ikke at behandle selve gigten, men derimod hudsygdommen. For så skulle det gerne dæmpe symptomerne på sigt – mit problem er bare, at der ikke er flere behandlingsmuligheder, og at man simpelthen ikke kan helbrede Hidrosadenit.

Så jeg føler mig godt og grundigt som en gammel kone nu – jeg er altså kun 28 år!! 🙁

Er der nogen af jer, der læser med, som også lider af gigt? Hvad gør i for at lette jeres hverdag? 🙂

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

Et år ♥

Den 1. april var det ét år siden, vi hentede en otte uger gammel frk. Hund helt nede ved grænsen 🙂

Vi havde været dernede og se hende den 8. marts, hvor vi blev helt forelskede med det samme. Så vi reserverede hende, og hun fik sit gule hvalpe-halsbånd på, for at indikere, at hun var vores.

Lille frk. Hund kun 5 uger gammel og med sit nye gule halsbånd ♥

Manden med sin lille hunde-pige ♥

Så indtil den 1. april fik vi travlt med at få handlet alt ind, hvad man sådan lige skal bruge til en lille ny hvalp. Det var SÅ hyggeligt og spændende at handle de forskellige ting ind, og samtidig sætte sig ind i at skulle være hundeejer. Plus forventningens glæde var altoverskyggende 🙂

“Hej mor og far, nu kommer jeg snart hjem og bor hos jer” ♥

ENDELIG blev det den 1. april, og vi havde aftalt, at vi skulle hente hende kl. 10. Så vi var tidligt oppe, for vi havde jo lige en ret lang køretur foran os. Men dén dag kunne vi klare alt 😉

Afhentningen gik meget hurtigt og smertefrit. Da vi skulle have hende med ind i bilen, kunne vi hurtigt konstatere, at hun måtte have et nyt halsbånd. Det lille gule var allerede blevet for småt, så det gik op og hun smuttede fra os ind under bilen! Dog var hun nem nok at få ud igen, og så fik jeg hende i armene, for hun skulle sidde hos mig på turen hjem.

Lille frk. Hund på 8 uger er lige blevet hentet og sidder her i bilen hos sin nye moar ♥

Hjemturen gik bare SÅ godt. Vi var allerede vildt forelskede og stolte af vores lille mus. Hun peb kun en meget lille smule, men faldt rimelig hurtigt til ro og faldt i søvn i mine arme. En halv time fra at være hjemme, holdte vi ind på en rasteplads, så hun kunne komme ud og tisse. Her livede hun virkelig op og tossede glad rundt om vores ben og legede med os. Og hun satte sig ligeså fint og tissede. Så kunne vi køre videre. Vi gjorde holdt ved MaxiZoo i Herning, så vi kunne købe et nyt halsbånd til hende. Manden tog hende med ind i butikken for at finde et halsbånd, og her charmerede hun ALLE, både ekspedienter og kunder ♥ Herfra syntes manden, det var blevet hans tur til at sidde med hende, så jeg fik lov til at køre det sidste stykke vej hjem.

Hun var stadig ligeså glad og legesyg da vi kom hjem med hende, så vi gik i haven, hvor vi kunne rende lidt rundt, og hun kunne vænne sig lidt til duftene. Bagefter kom hun med indenfor, hvor hun skulle præsenteres for vores hus og hendes nye kurv og legetøj m.m. Hun var SÅ dygtig – hoppede lige op i sin kurv, og elskede den fra første øjeblik! Og SÅ var det ellers blevet tid til en ordentlig lur ♥

Den 1. april 2014 ♥ Lille frk. Hund i sin nye elskede kurv

Resten af dagen blev der leget og hygget og hun blev præsenteret for vores gode venner 🙂

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

Lidt om hvad der rører sig

Har i dag været til indledende møde på kommunen til mit jobafklaringsforløb. Jeg har desværre opbrugt min kvote af sygedagpenge, så derfor er jeg kommet i dette forløb, hvor man får en anden og mindre ydelse.
Vi brugte i dag halvanden time på at skrive et resumé af hele min sygehistorik, og det var endda kun meget overordnet det blev gennemgået… Pyh ha, hvor har jeg været meget igennem og i lang tid, hvis jeg selv skal sige det!!

Om en tre ugers tid skal jeg til lægen, hvor vi skal have udfyldt en generel helbredsattest. Det vil sige, at ALT simpelthen gennemgås – både i forhold til Hidrosadenit, men også i forhold til alt andet omkring mit helbred. Det bliver rart at få den udfyldt også, så der er ved at være styr på sagerne.
Når så helbredsattesten er kommet til kommunen, bliver jeg indkaldt til et møde (kan ikke huske navnet på dette møde), hvor sagsbehandlere, lægefaglige konsulenter, socialrådgivere m.v. deltager. Her skal jeg have i hvert fald min socialrådgiver fra min fagforening med, muligvis også en bisidder, så jeg ikke selv skal huske på alting. Her skal mit jobafklaringsforløb så besluttes. Det er jeg virkelig spændt på.

På fredag skal jeg til udredning for gigt som følgesygdom til Hidrosadenit.. Det er jeg virkelig spændt på!

Nu vil jeg sætte mig og skrive hele min sygehistorie ned kronologisk (i hvert fald dét, jeg selv husker), så jeg har den for min egen skyld!

Kan I have en dejlig dag derude og nyd nu det gode vejr! 😀

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

Påskeferie

Torsdag aften kom vi hjem efter en dejlig påskeferie hos min svigerfamilie på Djursland.

Vi havde frk. Hund med derud, og hun har bare stor-hygget sig i selskab med svigerfamiliens to golden retriever-piger 🙂 De er bare så super gode sammen alle tre!

Frk. Hund på badetur med svigerfamiliens to golden-piger

Desværre måtte vi en tur forbi dr. Dyr mandag, da frk. Hund begyndte at gå og misse med øjnene. Vi slog det lidt hen, men efter bare et par timer var det helt slemt – hun var voldsomt hævet og øjnene næsten lukkede. Hos dyrlægen fik hun testet, om der var kommet ridser i hornhinden (deraf den grøn-gule farve), men det var der heldigvis ikke! Så hun fik det vasket og skyllet, og dommen var herefter var dommen, at hun havde fået en allergisk reaktion. Så hun fik et skud binyrebarkhormon i nakken, og så var det hjem og slappe af – hun var træt ovenpå sådan en omgang! Allerede nogle timer senere kunne vi se en bedring 🙂

Her er vi lige kommet hjem fra dr. dyr

Hele ugen har manden og svigerfar pillet stråtag af deres hus, da der skal lægges nyt. Vi mistænker det for at være det, der har forårsaget den allergiske reaktion hos frk. Hund, da det blev brændt af.

Onsdag den 1. april fejrede vi, at frk. Hund har boet hos os i et år 🙂

Frk. Hund den allerførste dag, vi havde hende

I dag har manden og jeg bare tullet rundt herhjemme og nydt hans sidste feriedag, inden det går løs på jobbet igen i morgen. Det har været en dejlig ferie sammen 🙂

Hvad har I lavet i påsken, og hvad skal I lave resten af den? 🙂

Rigtig god påske i Blogland 🙂

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09