Et år ♥

Gigt…

ÆV! Jeg har fået konstateret gigt i forbindelse med min hudsygdom, Hidrosadenit!

I fredags var jeg på Speciallægeklinik i Aarhus, med speciale i gigtsygdomme. Her blev jeg godt og grundigt tjekket igennem. Status var desværre, at jeg har gigt i de tre midterste fingre på hver hånd.

Så nu skal jeg have taget nogle opfølgende blodprøver for at se, om jeg har gigt-anlæg i blodet. Det er også fordi, der er forskellige gigt-sygdomme i min familie.

Speciallægen var dog ret overbevist om, at min gigt er kommet, fordi jeg lider af Hidrosadenit. Så man vælger, i første omgang, ikke at behandle selve gigten, men derimod hudsygdommen. For så skulle det gerne dæmpe symptomerne på sigt – mit problem er bare, at der ikke er flere behandlingsmuligheder, og at man simpelthen ikke kan helbrede Hidrosadenit.

Så jeg føler mig godt og grundigt som en gammel kone nu – jeg er altså kun 28 år!! 🙁

Er der nogen af jer, der læser med, som også lider af gigt? Hvad gør i for at lette jeres hverdag? 🙂

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

2 kommentarer

  • Karina s Knudsen

    Hvor er jeg ked af at høre at du nu også kan tilægge dig en diagnose mere pga denne møg hudsygdom. Jeg har ikke selv gigt, men derimod fibromyalgi, hvilket for mit vedkommende betyder et liv i smertehelvede, og der er desværre heller ikke mere at gøre rent medicinsk for alle disse smerter, da medicinen ikke bider på mig. Jeg har også HS i meget svær grad og her er der heller ikke flere behandlingsmuligheder. Man forsøger sig pt. Med Remicade men dette lader til blot at forværre sygdommen selv om ingen havde troet at det var muligt at det kunne blive værre. Derudover laser operere de mig fast hver 6. Uge men det er jo en form for lappeløsning da Jeg har konstant udbrud over alt på min krop desværre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak for din kommentar, Karina. Jeg er rigtig ked af at høre, hvor hårdt ramt du er! Det er meget voldsomt det hele. Er fibromyalgien noget du har fået konstateret som følge af HS, eller hvordan hænger det sammen for dit vedkommende? Det er skide hårdt at kæmpe daglige kampe pga. HS og dens følger. Som min kæreste siger, så er vores store problem, os der er ramt, at der er ingen der dør af sygdommen. Den er simpelthen ikke alvorlig nok til at blive taget ordentligt seriøst. Jeg kæmper og kæmper med (eller nærmere imod) kommunen, der ikke mener, jeg er syg nok og bare skal tage mig sammen! Nogle dage er det godt nok svært at holde humøret oppe! Så jeg føler meget med dig og er glad for, at du deler din historie ♥

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et år ♥