Søndagsmusik (og en opdatering på ugen der er gået)

Uge 21/16

I denne uge har jeg ikke været en fløjtende fis værd på grund af min sygdom, HS. Jeg var/er jo egentlig i praktik, der skal klarlægge min arbejdsevne, men på grund af infektion, feber og ikke mindst stærke smerter har jeg måtte blive hjemme hele ugen 🙁 Det er der virkelig ikke ret meget ved!

Så opdateringen på anden uge i praktik må være, at der ikke er noget at berette om, desværre.

Derfor får i denne uges søndagsmusik i stedet for. For det er der langt mere ved! 🙂

Jeg har i mange år været stor fan af Snow Patrol. Lige siden deres hit Chasing Cars blev kendt, har jeg været fan! Det er simpelthen SÅ fedt, deres musik, synes jeg. Kan høre det hele tiden 😉

I skal dog ikke høre Chasing Cars i dag – men derimod et andet nummer, som jeg er helt pjattet med. Jeg er ikke klar over, om det er et kendt eller ukendt nummer. Men det kan altid få mig i godt humør! Og det er der brug for ovenpå sådan en træls uge, som jeg har haft!

Rigtig god søndag aften allesammen

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

Linses Talkshow

Torsdag den 12. maj var jeg med et par tøser inde at se Linses Talkshow i Herning Kongrescenter.

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg er stor fan af Familien fra Bryggen, og jeg ser det ret tit på Viaplay 😉 Jeg har begge bøger, Linse har udgivet, og jeg har i lang tid gerne villet møde hende og få en autograf i en af bøgerne.

Hun har lige nu gang i en helt masse talkshows rundt omkring i Danmark, og jeg var så så heldig at komme ind at se hende i Herning 😀 Jeg havde heldigvis været så klog at tage min bog med, så hun kunne skrive i den, hvis nu chancen bød sig.

Linses Talkshow går ud på, at hun i to timer svarer på publikums spørgsmål – helt uden filter! Det er SÅ sejt og sjovt 😀 Efter en time holder hun en lille pause, og derefter kommer hun igen sammen med en hemmelig gæst. Denne gæst er aldrig den samme fra show til show, og det har været vildt spændende at gætte på, hvem der kom 😀

Til talkshowet i Herning var Moster Niller med helt fra starten, og han tog en kvinde op på scenen, som han smukkeserede i løbet af første del af showet. Så spændingen var ekstra stor efter pausen for at se, hvem Linse havde med som gæst. Og det viste sig at være hendes datter, Stephanie (Geggo) 😀 Det var SÅ fedt og kæmpestort! 😀

Efter showet fik vi at vide, at vi havde en time til autografer og billeder, og rigtig mange strømmede ned i kø. Heldigvis var det ikke alle, der blev og ville have billeder og autografer, for vi var hele 950 mennesker inde at se showet! Jeg var også én af de allersidste, der kom til. Men jeg nåede det! Og jeg fik endda en lille sludder med Linse 😉 Jeg fik både autograf fra Linse og Moster Niller i min bog. Og så klappede jeg hendes hund, Cino, som rendte glad og hjemmevant rundt mellem benene på os, der stod i kø 😀 Det var så hyggeligt!

IMG_1501

Yay 😀

Alt i alt var det en virkelig sjov aften, og jeg syntes det var en kæmpestor oplevelse! Det er der nok delte meninger om – men jeg er fan, og det er jeg ikke bleg for at indrømme! 😉

IMG_1557

Moster Niller og mig

IMG_1556

Mig og Linse

 

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

Søndagsmusik

Uge 20/16

Jeg sad forleden og så et afsnit af en serie på Netflix, da jeg pludselig hørte en version af denne sang i baggrunden. Derfor fik jeg lyst til, at dette nummer skulle være denne uges søndagsmusik 🙂

Rigtig god søndag til jer alle 🙂

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

Praktik uge 1, done!

Så er første uge af praktikken overstået, og der er fire uger tilbage.

Mandag var jo 2. Pinsedag, så der skulle jeg naturligvis ikke afsted. Så det blev en kort uge. For om fredagen skal jeg ikke afsted, da min vejleder, eller hvad hun nu er, ikke er der. Jeg må nemlig kun være der, når hun også er der. Det betyder også, at jeg nogle dage først skal møde kl. 12.00. Det kan jeg godt være lidt ked af, da jeg fungerer bedst fra morgenen af. Men på den anden side, så får vi også et mere tydeligt billede af hvad jeg kan, og hvornår jeg bedst kan. Det er selvfølgelig en fordel.

Men i den første uge her har jeg været der en time om dagen, tirsdag, onsdag og torsdag, og det er forløbet fint. Jeg har pakket trusser til sygehuset (til når man har født) og klippet blondestof, der skal sælges i Stoff og Stil. Det er virkelig rart, at det faktisk er opgaver, der giver mening. Man gør sig bare mere umage, når man ved, at andre mennesker skal gøre brug af dét, man sidder og laver. Det er også fedt at det ikke bare er ligegyldige tests eller ting, der bare bliver smidt ud bagefter. Det kan jeg virkelig godt lide!

I næste uge skal jeg møde mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Mandag og onsdag skal jeg først møde til middag, og der skal jeg lave det samme, som jeg har lavet i denne uge. Men de to andre dage skal jeg møde allerede 8.30, og så skal jeg prøve at arbejde ved en computer. Jeg ved endnu ikke, hvilke opgaver jeg skal lave dér. Men jeg er meget spændt 🙂 De dage skal jeg også sættes op i tid, så vi kan prøve det af. Vi har jo kun fem uger til at klarlægge, hvor meget jeg kan. Så vi er jo nødt til at presse lidt på.

Hver dag skal jeg udfylde en dagbog, hvor jeg skal skrive ALT ned! Hvordan mine smerter er før/efter alting samt hvordan det er i forhold til normalt. Jeg skal skrive, hvad jeg laver herhjemme, og om der er ting, jeg ikke kan nu, som jeg kunne inden praktikken. Det er helt vildt. Men det er jo også et værktøj, så de bedre kan vurdere min tilstand, når vi som sagt kun har fem uger.

Jeg er fortrøstningsfuld indtil videre og glæder mig til på mandag 🙂

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

Hårdt at være hund

Mens det har været så varmt, som det var i sidste uge, har det været meget hårdt at være hund!

Vi har været stået tidligt op nogle morgener for at gå ture. For hun kan simpelthen ikke holde til det i varmen! Det har resulteret i nogle super flotte morgener med solopgange 😀

IMG_1432

Smuk solopgang!

Vi har også sovet på altanen et par nætter, til stor undren for hundefrøkenen 😉 Hun kunne ikke forstå, at jeg blev liggende, da det blev mørkt. Men hun fandt da ud af at ligge sig og nyde nattetemperaturerne 🙂

IMG_1448

Frk. Hund sover på altanen 😉

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

På tur med hundeveninden

IMG_1511

I fredags tog frk. Hund på tur med hundeveninden. Det var super hyggeligt, og de to hundehoveder fik også badet i søen til stor jubel! De ELSKER simpelthen vand 😀

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

Hurra for badekar!

IMG_1232

Åh hvor er det skønt at have et badekar, som man kan ligge og flyde i! 🙂

Jeg har ikke brugt det så mange gange endnu, men når jeg har, så har det været helt vildt lækkert! Godt med varmt vand i karret, et lille bord ved siden af til noget at drikke, en bog, telefonen osv., og netflix på computeren, som lige kan stå på kanten af håndvasken!

Så bliver det altså ikke meget bedre! 😉

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

Praktik

IMG_1468

I morgen skal jeg begynde i praktik via kommunen. Jeg er jo i jobafklaringsforløb på grund af min sygdom, HS, hvilket betyder, at jeg skal afklares i forhold til arbejdsmarkedet. Derfor skal jeg i denne praktik ved noget der hedder Quick Care. Praktikken går ud på, at jeg over fem uger skal vurderes – hvad kan jeg holde til at lave og hvor meget kan jeg holde til at lave. Det skal ligge til grund for min indstilling til et eventuelt fleksjob senere.

I denne uge starter jeg ud med en time per dag, og så skal jeg lave noget computer-mæssigt “arbejde” samt noget produktion – for eksempel pakke nogle forskellige ting.

Torsdag skal vi så evaluere og se på, hvordan det er gået. Der skal her tages stilling til, om jeg skal mere op i tid, have andre opgaver osv.

Jeg skal nok holde jer opdateret løbende. Ihh jeg glæder mig! 😀

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

Kusinens konfirmation

I slutningen af april var min familie og jeg til min kusines konfirmation. Festen blev holdt på et bryggeri, og det var SÅ lækker mad – og øl for nogens vedkommende 😉 Jeg holdt mig til bryggeriets hyldeblomst-drik – den var nu heller ikke dårlig!

Frk. Hund var blevet passet nede ved én af mine rigtig gode hunde-venner, som også er en nabo. Så hun havde rigtig hygget sig med hundeleg. Det passede moren her fint, at hun også var træt dagen efter – for det var jeg godt nok! Og oveni hatten var det også dén dag, min influenza begyndte – jeg mistede simpelthen stemmen. Så der var meget stille på vej hjem i bilen 😉

Nå, men det jeg egentlig ville fortælle om, var, at jeg havde lavet en tale og en lille kurv med små sjove ting i til konfirmandinden. Talen blev holdt ud fra tingene i kurven, og det bestod af alt fra gode råd til sjove anekdoter fra da hun var barn 😀 Den faldt i god jord, og det blev ret sjovt, hvis jeg selv skal sige det 😉

IMG_1215

Et eksempel på indholdet var for eksempel de 250 kyssekuponer, jeg havde puttet i, med ordene, at hun selv kunne bestemme om én bestemt skulle have alle 250 kys, eller om de skulle deles ud til 250 forskellige – pointen med det hele var, at det er HENDE der bestemmer, hvem hun vil kysse og hvornår. Og så tilføjede jeg en sidebemærkning; nemlig at farmand måske nok gerne lige ville have lidt at skulle have sagt i den forbindelse 😉

Så alle tingene var sjove eller finurlige ting med enten et godt (måske lidt pinligt – hvis du spørger hende) råd, eller en sjov historie fra da hun var mindre 🙂

IMG_1216

Smukke Storebælt

 

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

Søndagsmusik

Uge 19/16

Den seneste tid har jeg hørt meget af Dizzy Mizz Lizzys musik – især det helt gamle fra 90’erne 🙂 De dukkede en aften op i Go’ Aften Danmark, hvor de var inde at tale om deres nye album. Derefter fik jeg sådan lyst til at høre deres musik igen, og det er nærmest det eneste jeg hører lige i øjeblikket. Har dog slet ikke hørt det nye album endnu! Så langt er jeg ikke nået – I’m stuck in the 90’s 😉

Da jeg lå med influenza havde jeg jo al tid i verden til at se en masse TV, film og serier. Og efter at have set bandet i Go’ Aften Danmark, fik jeg lyst til at se dokumentaren “Lost Inside A Dream” med/om dem – den ligger på Viaplay 🙂

Nu skal jeg så bare have fingrene i bogen, der udkom sidste år om dem. Den kunne jeg vildt godt tænke mig at læse! Dog er jeg stadig lidt for nærrig til at betale den fulde pris. Så mon ikke jeg venter, til den er blevet så tilpas gammel, at den bliver sat ned 😉

Denne uges søndagsmusik skal derfor være mit yndlingsnummer med Dizzy, nemlig Silverflame.

Enjoy 😀

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09