Praktik

IMG_1468 I morgen skal jeg begynde i praktik via kommunen. Jeg er jo i jobafklaringsforløb på grund af min sygdom, HS, hvilket betyder, at jeg skal afklares i forhold til arbejdsmarkedet. Derfor skal jeg i denne praktik ved noget der hedder Quick Care. Praktikken går ud på, at jeg over fem uger skal vurderes - hvad kan jeg holde til at lave og hvor meget kan jeg holde til at lave. Det skal ligge til grund for min indstilling til et eventuelt fleksjob senere. I denne uge starter jeg ud med en time per dag, og så skal jeg lave noget computer-mæssigt "arbejde" samt noget produktion - for eksempel pakke nogle forskellige ting. Torsdag skal vi så evaluere og se på, hvordan det er gået. Der skal her tages stilling til, om jeg skal mere op i tid, have andre opgaver osv. Jeg skal nok holde jer opdateret løbende. Ihh jeg glæder mig! :D