Båt båt-fuglen....

Nyt på HS-fronten

I tirsdags var manden og jeg til møde på kommunen igen. Denne gang skulle min sag op på et rundt-om-bordet-møde med forskellige repræsentanter, for at vi kunne få sat gang i et jobafklaringsforløb.

Det gik over al forventning!

Lægen sagde, at det lægefaglige var så velbeskrevet, og at det er en stationær lidelse, så der ikke er mere at komme efter. Derudover var der en repræsentant fra den psykiatriske del, som ikke havde noget at tilbyde rigtig, andet end et par mestringskurser ift. det at have og leve med en kronisk sygdom. Det kunne også vel være aktuelt. Den sidste repræsentant var fra socialt team, som tilbød hjælpemidler ift. gigten, når/hvis dette bliver aktuelt.

Så nu er planen at få fundet ud af hvor meget jeg faktisk kan arbejde. Så jeg bliver sendt i praktik – skal ud og have fundet mig et godt sted at være 🙂 Det glæder jeg mig helt vildt til! Så sker der endelig en smule.

Jeg var helt høj efter det møde – det samme var min sagsbehandler! 😀

Efterfølgende var vi til møde med en diætist, som gav mig en kæmpe stak papirer at læse, men også en fin kostplan og opskrifter. Så allerede onsdag morgen gik jeg i gang med at leve efter min nye livsstil.

Jeg kan ikke se en ændring endnu, men synes ikke jeg føler mig så oppustet mere.. Det er jo et godt tegn 🙂

Det er heller ikke så svært at leve efter, som jeg måske havde frygtet. Der er egentlig ikke noget jeg ikke må få – alting “koster” bare noget, og til hvert måltid har jeg et “beløb” der skal overholdes. Det hele regnes i kJ (kilojoule, som er energi).

Så alt i alt er jeg faktisk ved ret godt mod for tiden 😀 Det er dejligt, så kan jeg også nyde foråret, når vejret da ellers er derefter 😉

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Båt båt-fuglen....