"Mr. Grey will see you now!"

Lørdag aften var jeg til tøseaften med fire smukke og skønne tøser ♥ Det var vores lille by, der havde arrangeret en aften "kun for piger". Fremmødet var virkelig stort - og dette var det andet og sidste arrangement af sin art. Jeg elsker, at der bliver bakket stort op om sociale arrangementer i små samfund, så man ikke skal til de større byer for at få de gode oplevelser.

Inden vi skulle mødes, var tre af os hjemme hos mig, hvor vi sad i en lille times tid og drak et par glas Verdi. Virkelig god start på en kanon aften!

[caption id="attachment_671" align="aligncenter" width="270"] Verdi[/caption]

Kl. 18.30 skulle vi spise på det lokale hotel, hvor der i aftenens anledning blev serveret en virkelig lækker tapas-tallerken. Her sad vi så i en god times tid, hvorefter vi begav os mod biografen her i byen. Der er ikke særlig langt imellem de to lokationer, så vi valgte at gå.

[caption id="attachment_672" align="aligncenter" width="270"] Haps![/caption]

Det var rart med en smule frisk luft, inden vi skulle se 50 Shades of Grey, og blive varme i kinderne... I biografen var der stillet an med lækre velkomstdrinks og rigtig god stemning. Hunkemöller var på besøg i aftenens anledning, og så var der lodtrækning om nogle lækre præmier på biografbilletten. Jeg var sgu så heldig at vinde et gavekort til Hunkemöller - så frk. Larsen skal have nyt undertøj! YESSS!

[caption id="attachment_673" align="aligncenter" width="270"] Ja tak![/caption]

Det var virkelig sjovt at være en hel biografsal fyldt med kvinder i forskellige aldre (18-60 vil jeg tro). Der blev virkelig fniset igennem - vil næsten tro, dem der fnisede højest, var de ældste i salen. Det var en virkelig god oplevelse og en fed stemning på én gang.

Er du gal, hvor jeg synes, filmen var god! Det var sjovt endeligt at få sat ansigter og personligheder på karaktererne, når man har læst bøgerne. Jeg blev bestemt ikke skuffet - heller ikke selvom jeg havde forestillet mig personerne en smule anderledes. De gjorde det sgu godt!

Kan kun anbefale filmen 50 Shades of Grey, hvis der skulle ske at gemme sig en enkelt derude, der ikke har set den endnu.

(Indlægget er IKKE på nogen måder sponsoreret!)