Møde med min sagsbehandler i morgen

I morgen skal jeg til møde med min sagsbehandler igen.

Som jeg skrev tidligere på måneden, sluttede min praktik den 5. oktober, da den havde varet i tre måneder, som var aftalt fra begyndelsen.

Jeg ved stadig ikke, hvad der skal ske nu, så jeg er helt enormt spændt på mødet i morgen! Heldigvis har manden lovet at tage med. Jeg er så dårlig til at tage de møder selv efterhånden. Jeg synes, jeg kører rundt i det samme gang på gang, og får en følelse af, at de synes, jeg har enormt ondt af mig selv! Derfor synes jeg også godt de kan virke meget hårde i filten og meget kontante og barske i deres måde at tale til mig på efterhånden. I starten var det faktisk rart at snakke med min sagsbehandler, for hende jeg har denne gang er én på min egen alder og som rent faktisk virker til at sætte sig ind i min situation. Men sidste gang jeg var derinde til møde, hvilket var midt i min praktiktid, hvor jeg var meget syg, var det som om at hun havde fået en helt anden attitude! Det bryder jeg mig ikke særlig meget om.

Jeg håber bare, alt det her uvished og prøven af snart kan få en ende. Det er SÅ utroligt drænende – ikke kun for mig, men mit helbred, mit parforhold, mit familieforhold samt mine venskaber lider allesammen under det!

Sidst jeg var derinde fik jeg endda at vide, at jeg skulle lade være med at gå ture med min hund, da jeg skulle fokusere al min energi på arbejdsmarkedet, og KUN arbejdsmarkedet! Det synes jeg faktisk ikke, de kan tillade sig at sige. Det svarer jo lidt til, at hvis jeg havde børn, så skulle jeg lade være med at tage mig af dem, fordi de tog energien fra mig! Tværtimod synes jeg faktisk, jeg er meget afhængig af mine daglige gåture med frk. Hund samt den friske luft jeg får flere gange dagligt. Det både giver mere energi, men klarer også hovedet og giver mig motion!

I morgen skal jeg nok vende tilbage med, hvad de har i tankerne denne gang… Jeg er som sagt meget spændt!!