Gift ved første blik

Müsli

I går aftes lavede jeg Madbandittens LCHF-müsli. Hele huset duftede fantastisk, da det består af nødder, kokos og kanel 🙂

Jeg glæder mig til at prøve det ovenpå en portion creme fraiche 38 % rørt op med fløde – I know, det lyder vanvittigt klamt, men det er jo altså dét, LCHF går ud på! Måske tilsætter jeg et drys vanillepulver og en smule flydende sødemiddel til “yoghurt”-blandingen 🙂


LCHF-müsli by Madbanditten:

  • 1 dl hasselnødder
  • 1 dl mandler
  • 1 dl pekannødder
  • 1 dl valnødder
  • 1/2 dl hørfrø
  • 2 dl kokosflager (eller 1,5 dl kokosmel)
  • 3 tsk kokossukker
  • 1 tsk vanillepulver
  • 1-2 tsk kanel

Nødder og kokos hakkes groft og fordeles på en bageplade. Bland med sødning og krydderier.

Bag müslien 1-1,5 time i ovnen på 100 grader. Tjek det indimellem og rod lidt rundt i det.

Jeg tilsatte 1/4 dl sesamfrø, og brugte 1,5 tsk kanel i min  portion. Desuden lod jeg den bage 3 x en halv time, hvor jeg rodede rundt i portionen efter hver halve time 🙂

IMG_0016

Sådan så det ud lige inden det kom i ovnen


Jeg lod müslien køle af helt til i morges, så jeg er sikker på, det er helt afkølet. Nu vil jeg komme det på et patentglas – Madbanditten er ikke klar over, hvor længe det kan holde sig. Men mon ikke det bliver spist, inden holdbarheden udløber…? 😉

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gift ved første blik