Søndagsmusik (og en opdatering på ugen der er gået)

#ALLEharbikinikrop!

Jeg ved ikke, om I efterhånden har set opslaget på Facebook? Men den anden dag så jeg dette opslag på min væg, og jeg røg HELT op i det røde felt! Derfor ventede jeg også lige med at skrive dette indlæg, til jeg var faldet lidt ned igen 😉

Kort og godt så drejer det sig om en kvinde, Julie, som fortæller om hendes oplevelse fra forleden dag, hvor hun lå i gården, hvor hun bor, og slikkede sol. Hun overhører på et tidspunkt to unge drenge, som sidder i nærheden, og de snakker meget lidt pænt om hende!

Jeg har taget screen-shots af Julies indlæg fra Facebook, samt lagt det billede ind af hende i bikini, som hun selv sluttede indlægget af med at smide op! Læs det endelig og smid også gerne en kommentar 🙂

Skærmbillede 2016-06-04 kl. 16.33.58 Skærmbillede 2016-06-04 kl. 16.34.16

For det første synes jeg det er direkte for meget, at to unge drenge skal sidde og sige, at hun ikke burde ligge i dén mundering, når det er i gården, hvor hun bor! OGSÅ selvom de ikke lige regnede med, at hun kunne høre dem.

For det andet er Julie jo en skide pæn kvinde med flotte kurver, i min verden! Det er jo forkasteligt, at vi alle åbenbart skal se ud som i modebladene, nemlig en ‘size 0‘, som Julie også skriver i sit opslag.

Det er virkelig en syg, syg, SYG verden vi lever i, hvis alle efterhånden skal se ens ud (nemlig være SÅ sygeligt tynde, at vi nærmest kun er knogler med skind på). Jeg håber virkelig, at forældre opdrager deres børn til, at vi netop gerne SKAL være forskellige allesammen, og at der altså er forskel på mænd og kvinder. Det er jo uhyggeligt, at, især yngre piger, ikke vil tage brusebad efter eksempelvis idrætstimerne, fordi de ikke synes, de er pæne nok. De stakkels piger får jo et meget forkert billede af sig selv samt deres eget spejlbillede og kan risikere at ende med en spiseforstyrrelse. Det er meget uhyggeligt, hvis I spørger mig!

Nu er jeg selv én af dem, der er født med brede hofter og derved former, og har derudover i mange år også været overvægtig. Jeg synes da ikke det er særlig fedt, at en så smuk og i min verden GANSKE NORMAL KVINDE som Julie skal svines sådan til for at ligge i bikini! Hvad fanden havde de så ikke sagt om sådan én som mig?!

Er der virkelig så meget nøgen-forskrækkelse i Danmark, at forældre ikke har vist deres børn, hvordan voksne mennesker ser ud uden tøj på?? Og burde vi ikke ændre idealerne drastisk, så vi ikke allesammen skal gå rundt og se ud som om vi aldrig får mad??

Byd endelig ind med jeres mening om emnet – det kunne være fedt at få respons på emnet 🙂 rigtig god – og VARM – lørdag til jer allesammen..

..og HUSK; I ER PISSEDEJLIGE LIGE NETOP SOM I ER! ♥♥♥

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndagsmusik (og en opdatering på ugen der er gået)