En hel stak hæklede karklude...

Om motivation – eller mangel på samme…

Der er vist ingen, der er i tvivl om, at jeg er meget overvægtig. Jeg skal gerne tabe omkring 40 kg. Det er dælme meget, når man ser sådan på det!

Som skrevet i et tidligere indlæg, er jeg begyndt at gå hos en diætist. Den første måned gik også super godt, og jeg var top-motiveret. Det er jeg sådan set stadigvæk. Jeg mangler bare rygraden! Det er et evigt tilbagevendende problem med mig.

Jeg er bare nødt til at tabe mig! Min livskvalitet vil blive så meget bedre, hvis jeg får et mere normalt BMI. Kroppen vil ikke være under så stor en konstant belastning. Og så vil jeg kunne holde til at blive mor! For som det ser ud lige nu, så vil jeg ikke byde min krop at skulle bære rundt på en graviditet oveni alle de mange ekstra kilo! Men jeg vil absolut heller ikke byde et barn, at skulle vokse op med en kraftigt overvægtig mor, som ikke kan være med til noget som helst, fordi hun er for fed!

Endnu en bonus vil også være, at kroppen lidt bedre kan administrere min hudsygdom, HS. Ikke at jeg nogensinde slipper af med den, og vægttab vil heller ikke gøre udbrudene mindre. Men jeg vil ikke svede så meget, huden vil ikke være nær så tæt i folder, som nu, og i det hele taget vil verden nok også se lidt lysere ud, når man er mere tilfreds med sit udseende..!

Det er enormt svært at være SÅ ærlig og åben omkring min overvægt, som jeg vælger at være lige nu, her på bloggen. Men jeg tror på, at det er et nødvendigt skridt på vejen.
Og som skrevet på siden her, så omhandler bloggen jo altså mit liv på godt og ondt.

Så hvis der sidder nogle derude, der har været igennem eller er i gang med et stort vægttab, og som måske har løsningen på mit rygrads-problem, så hører jeg meget gerne fra jer! 🙂 I er velkommen til at skrive en kommentar til indlægget her, men ellers kan jeg også kontaktes på mail: annloular@gmail.com

Hav en rigtig dejlig lørdag

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En hel stak hæklede karklude...