Frk. Hund

Folketingsvalget

Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at der er blevet udskrevet valg..

Jeg har aldrig interesseret mig for politik, og bliver altid harm over, at politikerne lover og lover her op til valget, men ikke ret meget af det overholdes i den sidste ende. Det er som om de ikke altid tænker over, at det er rigtige mennesker de har med at gøre og som det går ud over – ikke et spil Matador..!

Jeg ved aldrig hvem jeg skal stemme på, for jeg går simpelthen ikke nok op i det til at vide det på forhånd. Så jeg er én af dem der stemmer på grundlag af, hvad partierne går til valg på. Dog plejer det at være nogenlunde de samme jeg ender med at stemme på 🙂

Men jeg synes godt nok det har udviklet sig til en værre børnehave med mudderkast og mobberi af værste kaliber, frem for at gøre noget ud af, hvad ens eget parti egentlig har af mærkesager. Og så undrer vi os over, hvor vores børn lærer at mobbe………..

Selvom jeg ikke går op i politik, er jeg ALTID nede og stemme. For jeg synes det er vigtigt, at man bruger sin mulighed og ret, også selvom man så ender med at stemme blankt. Det er meget bedre end at lade være, i min verden! Jeg har også selv endt med at stemme blankt ved flere valg, da jeg ikke syntes, jeg har vidst nok til at kunne sætte et velovervejet kryds. Og så vil jeg ikke have, at min stemme skulle være med til at afgøre noget. Men jeg går altid i boksen!

Hav en god weekend derude i blogland 🙂

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Frk. Hund