Rib-karklude

Harlekinskarklud

Jeg har, som skrevet i dette indlæg, hæklet en stak karklude – heriblandt også denne

IMG_849611

Harlekinskarklud

Ideen til mønstret fik jeg lige her – ud fra hendes opskrift på de populære hæklede håndklæder med harlekinsmønster. Tichtach har desuden lavet et inspirerende blogindlæg omkring hashtagget #harlekinshåndklæder 🙂 Se det lige her!

Da jeg skulle bruge det som en karklud, og ikke et håndklæde, lavede jeg harlekinsternene mindre, end de er i originalopskriften. Det vil sige, at i originalopskriften står der, at hvert harlekinstern er 11 “huller” bredt, hvorimod mine harlekinstern kun er fem “huller” i bredden. Derudover er det ellers bare at følge opskriften fra ende til anden 🙂

Jeg har hæklet karkluden i blødt bomuldsgarn og på nål 3,25.

Mønstret et utroligt sjovt at lave. Det er meget let tilgængeligt og meget overkommeligt – også hvis man er forholdsvis ny udi at hækle. Jeg kan på det varmeste anbefale jer at prøve det af, hvis I ikke allerede har været der 😉

Jeg fik mønstret med et hækle-tillæg til Hendes Verden i uge 19/2014 – det var sidste sommers helt store og hotte hæklemønster, sammen med de andre fede ting i tillægget.
På Hendes Verdens hjemmeside kan der desuden også findes en Hækleskole, hvis du skulle få lyst til at lære at hækle eller har brug for hjælp til en bestemt type masker eller lignende 🙂 Denne kan bestemt også anbefales – det var sådan jeg i sin tid lærte mig selv at hækle!

Derudover kan jeg anbefale jer at gå på Instagram og søge på hashtagget #harlekinshåndklæder, da der er lagt utroligt mange fine og forskellige forslag og varianter op af det skønne mønster.

Kanten er meget hjemmelavet og er inspireret af Granny Stripes.

God hæklelyst! 😀

Spar op til 40% på garn

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 03.37.09

2 kommentarer

  • Nina

    Hej Lise
    Flotte karklude, som du hækler 🙂
    Hvor mange masker slår du op til Harlekinskarkluden og hvor mange masker hækler du i næste række, til der hvor du laver en luftmaske og hopper en maske over ??
    Vil prøve at hækle en karklud 🙂
    Hej fra Nina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Nina
      Uha, nu skal jeg jo til at tænke, haha!
      Jeg tror, jeg har hæklet omkring 45-50 luftmasker i den første række og så har jeg vendt med 2 luftmasker. Række nr. 2 har jeg hæklet tilsvarende antal stangmasker, og igen vendt med 2 luftmasker.
      Ellers kan du se originalopskriften her: http://tichtach.blogspot.dk/2014/05/hkleopskrift-harlekinshandklder.html
      Jeg kan se, at hvert harlekinstern, på min klud, er 5 “huller” og 4 luftmasker bredt, hvilket giver 27 masker i alt på det brede stykke i midten. Dertil vil jeg anbefale dig at hækle et ens antal masker på hver side, til kluden får en bredde, du er tilfreds med. Giver det mening? 🙂 Min klud blev lige til den lille side, da det også var en lille str. nål, jeg hæklede med. Så prøv dig frem 🙂
      Vil gerne se resultatet, hvis du vil dele det!
      Kh. Lise

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rib-karklude