Jeg har lige læst....
Nadja Kaagh - Drømmene kan ingen tage fra mig & Geo - Ikk' for sjov - om kemo og comedy[/caption]
Jeg er lige blevet færdig med at læse disse to bøger. De omhandler begge historien om at få en kræftdiagnose. Det er utrolig barsk læsning, især hvis man har haft kræft tæt inde på livet, som jeg har. Men på den anden side er det også utrolig lærerig læsning. Nok især for pårørende.
Bogen omhandler Geos liv igennem at være blevet diagnosticeret med testikelkræft med spredning til lungen. Han er gift og har en lille datter, er en sund og sporty person, der lever et helt normalt liv. Så da han er hos lægen med lidt ømhed i den ene testikel og hastigt bliver sendt direkte videre til Onkologisk Afdeling på sygehuset, tager han det ikke tungt, overhovedet!
I Geos bog, Ikk' For Sjov - Om Kemo Og Comedy, er der skrevet noter bagi af hans kone, Christiane, som er gode råd til pårørende til en kræftpatient. Ydermere findes uddrag fra hendes dagbog hele bogen igennem, så man ikke kun får historien fra Geos perspektiv.
Egentlig har jeg aldrig brudt mig særligt om Geo som stand up-komiker. Han har været alt for excentrisk til mig. Men jeg må indrømme, at jeg virkelig synes godt om ham nu, efter at have læst hans bog og beretning og lært ham bedre at kende. Der er virkelig en intelligent og sympatisk person gemt bag det vilde hår (som jo ikke er mere) og alle skrigene. Selvom bogen er meget barsk at læse sig vej igennem, er den også skrevet med en god humor, hvilket gør den utroligt menneskelig at læse. Man holder vejret med Geo og hans lille familie bogen igennem, men man ler også med dem på de sjove stræk i bogen.
Jeg læste mig igennem den på kun to dage. Den fangede mig i en sådan grad, at jeg havde svært ved at lægge den fra mig igen, når jeg først var godt i gang med at læse.
Nadja Kaagh har jeg fulgt i mange år i De Unge Mødre på Kanal 4. I alt den tid jeg har "kendt" Nadja, har hun lidt af leukemi. Derfor var det oplagt at læse bogen, for at få baggrunden med om hvordan og hvornår hun fik diagnosen.
Jeg har altid synes rigtig godt om Nadja. Hun har altid været udstillet som en rigtig god mor og har haft et gåpåmod af dimensioner, på trods af hendes daglige kamp med leukemien og dens op-og-nedture.
I bogen tager hun os med helt tilbage til de tidlige teenageår, inden sønnen Sebastian er født. Derfra kommer vi til graviditeten og fødslen af Sebastian og den nye "titel" som "ung mor", som hun har skullet kæmpe meget med eller imod, for at bevise at hun var god nok. Lige pludselig rammer sygdommen, og hendes liv bliver vendt op og ned.
Senere i bogen følger man hendes nye forhold med kæresten, nu manden, René, og deres kamp for at få ønskebarnet. De mister et barn, Elias, på vejen, men i sidste ende lykkes det lille Sakarias at komme til verden.
Selvom det er en meget barsk og til tider sørgelig bog, hvor man sidder med følelserne HELT udenpå, er den også helt enormt livsbekræftende. Nadja er et virkeligt positivt menneske og hun vil sq have noget ud af livet!
Jeg læste mig også vej gennem denne bog på ikke mere end et par dage :)
Jeg kan på det varmeste anbefale at læse begge bøger. De omhandler som skrevet samme emne, en kræftdiagnose, men er skrevet ud fra to vidt forskellige perspektiver og af to meget forskellige mennesker. Den ene kan ikke sættes op imod den anden, så tag at læs dem begge :)
(Indlægget er IKKE på nogen måde sponsoreret!)