I'm back

Så er jeg tilbage!

Jeg synes, der er sket en hel masse, men alligevel ikke. Kender I det?

I torsdags, den 30. april, fyldte jeg 29 år! Dagen inden var manden og jeg på sushibar med et hold venner og spise running sushi - det var bare SÅ hyggeligt! Selve dagen var egentlig ret afslappende og stille og rolig. Jeg var hjemme sammen med manden indtil ved middagstid, hvor jeg tog hjem til min mor og hendes mand. Manden min skulle nemlig arbejde, så jeg gad ikke sidde selv herhjemme. Så jeg pakkede frk. Hund i bilen og drog hjem til moar ;) Det var virkelig rart og hyggeligt - så blev jeg da fejret en smule :D

Jeg fik den smukkeste buket af manden, og af mor og hendes mand fik jeg en Royal Copenhagen souffléskål samt en læderpung/taske, hvori der også er plads til min iPhone :)

Ellers har jeg opdaget glæden ved at spille computerspil.... Det var ellers noget, jeg troede, ALDRIG skulle komme over mig! Men The Sims har altså fået mig omvendt :) Jeg er blevet helt vild med at spille :D Nørd, siger jeg bare :P

På mandag skal jeg starte til diætist i forbindelse med min hudsygdom, det er jeg enormt spændt på! Jeg håber, jeg vil få noget ud af det, og at diætisten kan hjælpe mig, såvel fysisk som psykisk.... Jeg skal nok skrive et indlæg på mandag, når jeg har været derinde.

Hvad laver i her i Bededagsferien? :)

Nyd det gode vejr, søde læsere :D