Hr. Kat er flyttet

Her til eftermiddag er min lille dreng flyttet til sit nye hjem... Det er den allerbedste beslutning jeg har taget længe, og selvom det er lidt hårdt at skulle af med ham, så er jeg lettet og lykkelig over, hvor godt han vil få det! [caption id="attachment_2076" align="aligncenter" width="300"]IMG_9067 ♥[/caption] Om et par uger skal han endda til at være udekat, hvilket han aldrig har prøvet før! Jeg er helt sikker på, at han kommer til at elske at løbe stærkt, klatre i træer og fange fugle og mus ;) Det er ude på landet, han skal bo, så verden er bare HELT perfekt til en glad lille kat! :D ♥ Jeg er meget spændt på, hvordan frk. Hund kommer til at tage, at han ikke bor her mere. Jeg tror, hun kommer til at savne ham, og måske vil hun endda gå og lede efter ham. De har virkelig også været glade for hinanden i al den tid, han har boet hos os! Det har været vidunderligt ♥ [caption id="attachment_2072" align="aligncenter" width="300"]IMG_0714 To der elsker hinanden, selvom de er hund og kat ♥[/caption]