Hvil i fred, Freddie!

I dag er det 24 år siden, verden mistede en af sine største stemmer nogensinde, nemlig Freddie Mercury.

[gallery ids="1610,1611,1612,1613,1614,1615,1617,1618"]

Han var virkelig et ikon, og hans musik lever derfor videre den dag i dag. Jeg tror aldrig, Queens musik dør ud. Det er som om, alle mennesker har et forhold til deres musik på den ene eller anden måde. Jeg er for eksempel vokset op med musikken, da min far ofte spillede deres cd'er, når vi var ude at køre bil. Derudover har vi sunget mange af Queens sange i det ungdomskor, jeg sang i, da jeg var teenager.

 

Sangen ovenfor er fra en koncert tilsvarende den, vi var til i februar. Freddie blev mindet, og det var helt fantastisk og rørende! Han bliver aldrig glemt!

Queen er noget helt specielt for mig og vil altid være det. Jeg er enormt glad for at jeg var til koncert med dem i februar i år. Hvor ville jeg dog ønske, jeg havde haft muligheden for at opleve Freddie sammen med Queen!

Ingen anede, han var syg med AIDS, førend dagen inden hans død. Da valgte han nemlig at stå frem og fortælle om hans helbredsproblemer. Og allerede dagen efter udmeldingen, døde en af verdens største personligheder nogensinde...

[caption id="attachment_1609" align="aligncenter" width="680"]freddie-mercury-wallpapers-picture RIP Freddie Mercury[/caption]